Frivillig hos Volt

At være frivillig hos Volt er et af de fedeste festivaljobs der findes. Seriøst.

Bliv frivillig på Roskilde Festival 2017!

Roskilde er en kæmpe festival og vi har derfor brug for et rigtig stort team. Vi leder efter folk, der vil joine os og det mest awesome frivillige team vi nogensinde har haft. Er det dig, der skal være frivillig for Volt på Roskilde Festival?

Bliv frivillig

Første gang som frivillig?

Volt udlejer små mobile opladere, der giver festivalgæster mulighed for at oplade deres mobiltelefoner på farten. Hos Volt er det vores overbevisning, at man som festivalgæst ikke skal bruge halvdelen af sin festival på at vente på, at ens telefon lader op. Volt leverer i stedet en hurtig og mobil opladningsservice, så vores kunder kan fokusere på at nyde festivalen fuldt ud. Volt gør en indsats for, at ingen skal gå glip af en fed koncert, en god fest på campingområdet eller et nyt bekendtskab, fordi de er løbet tør for strøm. Læs videre for at lære meget mere om Volt!

Hvad kommer jeg til at lave?

Sammen med andre ligesindede frivillige kommer du til at sprede glæde og fortælle festivalgæsterne om Volts service fra vores specialbyggede containere og boder. Når festivalgæsterne opdager, at de simpelthen ikke kan leve uden en Volt-oplader, hjælper du dem med at tilmelde sig servicen. Du tager imod betaling og udleverer deres første Volt-oplader. Derudover vil du stå for at bytte kundernes opladere, når de er afladte samt hjælpe vores kunder med at få den bedste festivaloplevelse nogensinde - med strøm i lommen!

Hvor mange timer skal jeg arbejde på festivalen?

Som frivillig for Volt kommer du til at arbejde 32 timer fordelt på 4 vagter.

Kan jeg arbejde sammen med en ven?

Du kan selv booke dine vagter online inden festivalen. Dette gør det muligt for dig at få en indflydelse på hvor og hvornår du skal arbejde og at kunne koordinere med dine venner. Vi kan dog ikke garantere, at du får præcis de vagter du helst vil have.

Hvad forventer Volt af mig?

Udover at du skal være interesseret i nye venskaber og en god oplevelse som frivillig, forventer vi, at du er udadvendt, glad, smilende og at du kan levere en super god service. Vi forventer, at du overholder vores nultolerance over for alkohol og andre berusende midler, når du er på arbejde, og du er derfor ædru under alle dine vagter :). Dertil forventer vi selvfølgelig også, at du er klar til at have det sjovt og være med til at skabe den fedeste festivalstemning - ligesom alle vores kunder er!

Hvad får jeg ud af at arbejde hos Volt?

Først og fremmest kommer du til at være en del af et mega sejt team! Derudover får du et festivalarmbånd til hele festivalen, fri Volt Service under hele festivalen og ikke mindst den berømte Volt-kasket. Der er desuden gratis snacks og drikke under dine vagter!

Hvor gammel skal man være for at blive frivillig for Volt?

På danske festivaler skal man minimum være 16 år gammel.

Hvornår får jeg svar på min ansøgning?

Det står i den mail som du modtager umiddelbart efter du har sendt din ansøgning. Så hvis du har modtaget den, så skal vi nok vende tilbage til dig, Men der kan godt gå op til 3-4 uger. Husk at skrive din mail rigtigt, så vi kan komme i kontakt med dig!

Kan jeg komme i kontakt med andre frivillige inden festivalen starter?

Ja, vi laver en lukket Facebook gruppe, for alle dem skal afsted sammen. Så kan i både arrangere at følges ad, slå camp op sammen og vi kan poste vigtige informationer.

Får jeg adgang til camping?

På Roskilde festival er der adgang til medarbejder campen, men du er også meget velkommen til at campe i de normale campingområder og få den fulde festval oplevelse. Medarbejdercampen er et rent og stille område hvor folk der arbejder kan slappe af.

Skal jeg betale min egen mad?

Ja, du skal selv betale din egen mad. Vi sørger for, at der er vand og frugt på din vagt, men måltider skal du selv betale for.

Frivillig depositum

Depositum - hvorfor skal jeg betale det?

Vi har lovet både festivalen og festivalgængerne at yde den bedst mulige service og derfor har brug for vide at vi kan regne med de frivillige der melder sig til. Tidligere har det ikke altid været muligt, så derfor beder vi jer om at betale et depositum så det forhåbentligt ikke sker igen.

Depositum - hvor meget skal jeg så betale?

Depositum er 500 Danske Kroner, som du skal betale når du er blevet godkendt som frivillig for Volt. Du vil modtage en email, med klare instruktioner om hvordan du betaler og hvornår du senest skal betale for at sikre dig din plads som frivillig for Volt. Indenfor 10 hverdage efter festivalen, og kun hvis du har fuldført dine vagter, får du dine penge tilbage. HUSK: At på Roskilde Festival, er Volt forpligtiget til at melde tilbage hvis vi har udleveret et armbånd og vedkommende ikke fuldfører sine vagter. Hvis det sker, så vil Roskilde festival opkræve et beløb af vedkommende der svarer til en partout billet.

Klar på mere ansvar og en større udfordring? Vi leder også efter teamledere!


Læs mere

Vil du se mere?

Tjek vores film fra Roskilde Festival 2013 ud!

Skal du med Volt på Roskilde Festival?

Ansøg i dag. Sig det gerne videre til din venner, da vi har brug for et stort team i år.

Bliv frivillig


Der findes ingen dumme spørgsmål, så skriv til volunteer@getvolt.dk, hvis der er noget du er i tvivl om.