top of page

Event HR Koordinator

Job Type:

Full time

Date: 18/12/2024

Vi søger en dedikeret HR-koordinator, der kan styrke vores team og sikre, at både gæster og frivillige får en fantastisk oplevelse ude på de mange events og festivaler. Hos Volt leverer vi powerbanks, garderobeskabe og fantastiske oplevelser til tusindvis af event- og festivalgæster på blandt andet Roskilde Festival og Smukfest. Det kræver en masse stærke kræfter at turnere de danske festivaler tynde og sørge for, at boderne er funktionelle og strømmen flyder i batterierne. Med omkring 1000 engagerede frivillige og over 100 event ansatte hver sæson er de kernen i at skabe mindeværdige øjeblikke – og du kan få en vigtig rolle i at løfte denne opgave!


Vi er et lille men energisk team, der tror på, at et positivt arbejdsmiljø er nøglen til succes. Vi forsøger at fejre de små sejre samt hele tiden forbedre og gentænke den måde vi udfører vores arbejde på. Vi sætter pris på at tilbringe tid sammen og tror på, at vi arbejder bedst, når vi også husker at have det sjovt.

Arbejdsopgaver

Som HR-koordinator hos Volt vil du arbejde tæt sammen med vores HR-manager, Emilie Tsang, og vores dedikerede studentermedhjælper. Dit hovedfokus vil være arbejdet med frivillige, men du vil også assistere med rekruttering og koordinering af vores event ansatte.


Arbejdsopgaverne er blandt andet:

  • Udføre rekrutteringsopgaver med fokus på tiltrækning af kvalificerede frivillige, herunder aktiv deltagelse i rekrutteringsprocessen via sociale medier.

  • Udsende løbende information til vores frivillige.

  • Planlægning og administration af vagtplaner.

  • Koordinere kommunikationen med vores frivillige, håndtere udfordringer og opretholde et positivt arbejdsmiljø.

  • Være nøgleperson under Roskilde Festival og være med til at lede driften af HR-kontoret onsite.

  • Planlægge og afholde events for vores frivillige under festivalerne.

  • Være en primær kontakt for frivillige via e-mail og telefon og sikre effektiv kommunikation.

Denne rolle giver dig mulighed for at have en afgørende indflydelse på alle aspekter af Volt's frivillige team, fra rekruttering og planlægning til trivsel og engagerende events.


Hvem er du?

Du er en udadvendt og hjælpsom person, der trives med at være i kontakt med mennesker og er altid klar til at gå den ekstra mil for at gøre en forskel. Dit positive sind og imødekommende smil gør dig til en naturlig teamplayer. Du taler og skriver flydende dansk og engelsk, og stærke kommunikationsevner er en af dine kernekompetencer. Du er god til at holde overblik og håndtere flere opgaver samtidig, især i en travl sommerperiode. Og selvfølgelig har du en stor kærlighed til festivaler og events, da du i højsæsonen kommer til at være væk hjemmefra i perioder, hvor arbejdet foregår ude på festivalerne.


Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med at arbejde med frivillige.

  • Har prøvet kræfter med at planlægge, koordinere og afholde events.

  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket.

  • Har erfaring inden for servicebranchen eller HR.

  • Har kørekort til personbil (B).


Det vigtigste for os er dit gåpåmod og din lyst til at lære, frem for et bestemt uddannelsesniveau eller erfaring. 


Praktisk information

Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling fra 2. Marts til 31. August og kræver tilstedeværelse under Roskilde Festival (28. juni - 5. juli) og Smukfest (3. august - 10. august). Arbejdet foregår på vores kontor på Smallegade på Frederiksberg.


Ansøgningsfrist: Onsdag den 22. januar 2025. Samtaler forventes at blive afholdt i løbet af uge 4-6.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores HR-Manager Emilie på emilie.tsang@getvolt.dk eller på  9290 2482 (hverdage mellem 10-15).


Vi glæder os til at læse din ansøgning og byde dig velkommen til Volt-teamet!


bottom of page